Nye ladestationer og solceller på Brings terminal i Taulov

Bring har taget endnu et skridt mod en mere bæredygtig fremtid ved at installere 21 nye ladepunkter og et omfattende solcelleanlæg på terminalen i Taulov. Disse initiativer skal styrke virksomhedens fokus på bæredygtighed og understøtter målet om en helelektrisk varebilsflåde i Danmark inden udgangen af 2025.

Solceller på Brings terminal

Publiceret 09.06.2026 | Sidst opdateret 04.05.2026

Skrevet af Nina Danielson-Kienast

Med udvidelsen øges antallet af ladepunkter på vores terminal i Taulov til i alt 31. Denne opgradering vil markant forbedre mulighederne for elektrisk distribution og understøtte vores omstilling til grønnere løsninger. Terminalen har i øjeblikket cirka 45 distributionsbiler i drift, og med de nye ladestationer planlægger vi at udskifte 31 af de fossilbrændstofdrevne biler med elbiler. Dette vil gøre det muligt at dække cirka 66% af distributionsruterne fra Taulov med elektriske køretøjer. Vores ambition er at alle vores varebiler er omstillet til el inden udgangen af 2025.

Derudover har vi installeret et solcelleanlæg på 1.102,96 kvadratmeter med 552 moduler. Anlægget, som vejer 19.341,5 kg, kan producere 243.000 kWh årligt. Det svarer til opladning af 48.600 mobiltelefoner i et helt år, eller den årlige opvarmning af 40-60 danske boliger.

-Vi er meget tilfredse med både installationen af solcelleanlægget og udvidelsen af ladekapaciteten på terminalen. Det er to vigtige milepæle for os, da de understøtter vores strategier om at benytte så meget egenproduceret strøm som muligt. Desuden er det et stort skridt på vejen til at opfylde vores målsætning om, at 100% af vores varebilsflåde i Danmark skal være elektrisk inden udgangen af 2025, siger Simon Thylkjær Jensen, terminalchef hos Bring i Taulov.

Næste skridt bliver at kigge på muligheden for at lagre vores egenproducerede strøm, da den største del af vores forbrug ligger uden for de timer og perioder på året, hvor solcellerne producerer mest. Når dette lykkes, vil hele driften af terminalen ske helt uden CO2-udledning, da vores varme kommer fra luft-til-vand-varmepumper, og vi derfor ikke længere anvender fossile brændstoffer.

Læs mere

Bring-elbil

Vi leverer 100 % elektrisk på last mile i hele Danmark

Fra 1. juni 2026 leverer vi alle pakker med elektriske varebiler i hele Danmark. Det betyder, at den sidste del af leveringen, fra vores terminal til pakkeshop, pakkeboks, hjemmeadresse eller arbejdsplads, nu foregår med elvarebiler.

Solpaneler i Greve

Egen energi fra solceller

På taget af vores terminaler i Greve og Taulov producerer vi i dag strøm fra solen. Den energi bruger vi direkte i driften, fra sortering af pakker til opladning af elvarebiler. Det er en vigtig del af vores arbejde med at reducere klimaaftrykket i hele værdikæden.

Bring bil bag træer

Vores klimamål

Hos Bring arbejder vi målrettet for at reducere klimaaftrykket fra transport. Som en stor nordisk logistikaktør er det vigtigt for os at tage ansvar og aktivt arbejde med løsninger, der reducerer vores udledning. Bæredygtighed er en central del af vores forretning, og vi arbejder løbende på at finde nye og mere effektive måder at reducere vores klimaaftryk på.